Weekenden stod på 1. runde i Danmarksturneringen.

I år har vi hold i 3. division herrer, kval. rækken herrer, kval. rækken damer og som noget nyt har vi et hold i kval. rækken seniorer. Resultater fra alle kampe ses længere ned.

Hermed en lille beretning fra dameholdet

”Første spilleweekend i sæsonen 2022. Igen i år er der kommet nye spillere på holdet. To spillere fik debut på denne første spille dag i 2022. Begge debutanter ydede en fin indsats og de var begge ude at samle erfaring og positive oplevelser i denne spilleform som man spiller når vi spiller Danmarksturnering, nemlig hulspil. Debutanterne udtaler, at de har følt sig rigtig godt taget imod samt har mærket en god støtte og opbakning fra både damerne og vores Pro.

Vi mødes som sædvanligt en time før første teetime til opvarmning i vores nye indkøbte holdtøj, så vi kunne se ens ud når vi spiller. Vejret er som man kan forvente det i maj måned godt med blæst, sol og lidt skyer. Vi møder Hvide Klit som er nedrykkere fra sidste års 3. division. Kampen ender med et nederlag til holdet på 3-5.

Søndag spiller vi mod Hjørring og igen denne dag er der blæst, sol og skyer på vejrudsigten. Søndag er der endnu en debutant på holdet, men en spiller som tidligere har spillet Danmarksturnering for en anden klub. Også denne dag møder vi nogle søde og velspillende modstandere, som vi desværre måtte se os slået af med 4-5. Alle på holdet kæmpede med alt hvad de havde lært og vi havde nogle hyggelige matcher.

Som altid har vores keepere gjort en stor indsats for, at banen skulle stå skarpt til spilleweekenden. Tak til Keeperstaben for en god oplevelse på vores skønne bane!!!”

Damer

Lørdag – taber 5-3 hjemme mod Hvide Klit

Søndag – taber 5-4 hjemme mod Hjørring

Seniorer

Lørdag – vinder 7-6 hjemme mod Frederikshavn

Søndag – vinder 7-6 hjemme mod Brønderslev

Herrer kval

Lørdag – taber 7-5 ude mod Læsø

Søndag – vinder 7-5 hjemme mod Hvide Klit

3. division 

Lørdag – taber 12-0 ude mod Aabybro

Søndag – vinder 8,5-3,5 ude mod Frederikshavn

 

TAK til vores keepere for vores fantastisk bane, som stod knivskarpt!

TAK til alle vores spillere som gjorde en kæmpe indsats begge dage!

TAK til vores Pro for uendelig gejst og tålmodighed!

TAK til vores modstandere for nogle gode timer sammen!