Efter at have vundet puljen i 3. division, skulle vi til Herning for at spille om retten til at spille i 2. division i sæsonen 2020.
Lørdag d. 14. drog vi afsted for at prøvespille. For at dyrke det sociale, havde vi besluttet at sætte traileren på bilen, så med en hastighed på max. 80 km. i timen, tog det lidt længere tid end normalt, når man skal køre 190 km.
Vi havde i ugens løb holdt øje med vejrudsigten. Her kunne vi konstatere, at der var faldet en del regn, så det var ikke nogen overraskelse, at det var en ekstrem våd bane, vi skulle spille. Da vi tjekkede ind, blev vi orienteret om, at hul 6 var lukket da det stod under vand. Det var dog blevet åbnet, inde vi nåede det. Og ja, man skulle ramme green for at være sikker på at finde bolden. Det blev dog en hyggelig, men lidt lang runde. Prøverunden blev spillet af Ingrid Harde, Pernille Nielsen, Janni Jæger og Jonna Kejser.
Efter prøverunden, stødte Mette Linkhusen til. Da vi havde spist i klubben gik turen mod Sunds, hvor der var stor gæstfrihed og hygge med hjemmebag hos Jonnas mor.
For at holdet kunne blive fuldtalligt, ankom Emma Berg til Sunds kl. 3.45, så hun kunne lige nå et par timer på sofaen, inden der var lækker morgenmads buffet kl. 6.45 anrettet at Jonnas mor.
Da der natten til søndag var kommet yderligere regn, var banen bestemt ikke blevet mere tør. Vi fik pakket ud i regnvejr. Pernille skulle søndag vær caddie og rapportere “News”. Hun var dog ved at mene, at hun blot kunne sidde i klubhuset i tørvejr og få stillingen mellem hul 9 og 10.😂 Hun valgte dog at gå med og vejret blev heldigvis bedre i løbet af nogle huller. Søndag havde de dog valgt at lukke hul 6, som er et par 3 hul – omgivet af både søer og tilfældigt vand.
Vores modstandere var fra Trehøje golfklub. På forni gik det som smurt og alle var foran eller med. Bagni blev dog lidt mere varieret med op- og nedgang.
Alt i alt var det en super hyggelig dag med nogle fantastisk søde modstandere og god stemning på alle bolde.
Vi er alle rigtig godt tilfredse med indsatsen i året og er glade for at kunne få endnu et år i 3. Division.
Stor tak til Jakob Borregaard for god træning, keeperne, som sørger for, at vi kan være stolte af vores bane og Inge, som sørger for tilmelding, information fra DGU og altid er meget hjælpsom.
Runden sluttede som følger:
Ingrid Harde 4-6
Jonna Kejser 0-2
Janni Jæger 1-2
Emma Berg og Mette Linkhusen 2-3