Giv en gave til klubben – og hjælp os blive berettigede til Skattestyrelsens Momskompensationspulje i 2023
Vi har spurgt jer før, og nu gør vi det igen. Vi håber inderligt I vil være med også i 2023.
HVORFOR?
Modsat langt de fleste virksomheder kan vi i golfklubben ikke trække momsen fra på vores udgifter! Når vi har minimum 100 gavegivere årligt (med gavebeløb på mindst 200 kr.) godkendes vi i Sæby Golfklub som almennyttig forening via Skattestyrelsen. Dermed bliver vi berettigede til en del af den offentlige pulje, hvor en procentdel af momsen refunderes ligeligt mellem de foreninger, der har ansøgt hertil.
HVAD BLEV RESULTATET AF DETTE I 2022?
Udover den flotte gavesum på kr. 30.350 fra jer betød ordningen, at vi blev berettiget til en refusion af købsmomsen for 2021 på kr. 54.296. Tallene for 2022 er netop under udarbejdelse hos Skattestyrelsen, og vi afventer den endelige refusion i løbet af november måned.
HVAD KAN DU GØRE?
Giv en gave til klubben på 200 kr.
– beløbet er skattefrit for golfklubben, og fradragsberettiget for gavebidrager og bliver automatisk indberettet som fradrag til din årsopgørelse.
Vi har brug for min. 100 gavegivere for at blive godkendt igen i 2023.
SOM TAK GIVER VI EN TUR I EN GOLFBIL I 2024.
GAVEN KAN GIVES VIA:
- MobilePay til 925436 (HUSK at oplyse CPR-nr.)
- Bankoverførsel til konto 9070 1637540412 (HUSK at oplyse navn og CPR-nr.)
- Henvendelse i sekretariatet (personligt/pr. tlf./mail)
Det er VIGTIGT vi får CPR-nr. i forhold til jeres fradragsret og indberetningen til Skattestyrelsen. Vi behandler naturligvis dine oplysninger helt fortroligt og i henhold til Persondataforordningen.
Vi holder jer løbende opdateret med antal gavegivere!
DEADLINE – 10. DECEMBER 2023
HVAD BRUGER VI GAVEBELØBET PÅ?
Hele gavebeløbet går til medlemsrelaterede formål i klubben. De penge vi får retur fra Momsrefusionsordningen vil dog indgå som supplement til det fastsatte banebudget, der i forvejen vender hver en krone.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Må du naturligvis endelig kontakte sekretær Radi Pedersen på tlf. 98467677 eller mail: saeby@golf-klub.dk eller kasserer Else Steen på elsekresten@gmail.com
Læs brevet i pdf HER.