Lørdag d. 30. oktober fejrede vi en god sæson med den traditionelle Afslutningsturnering og festmiddag efterfølgende. Vejret var lækkert og stemningen var højt – både på banen og i caféen – en helt fantastisk dag og aften!
Dagens store historie udspillede sig på hul 14 da Flemming Mortensen vandt nærmest flaget med 0,0cm… HOLE IN ONE nemlig!!!
Caféen havde sørger for lækker forret og dessert og Restaurant Hjørnet leverede hovedretten. Efter hovedretten var der præmieoverrækkelse sponsoreret af Sæby Fiske-Industri. Nærmest flaget var sponsoreret af Nordjysk Luftteknik.
Efter præmieoverrækkelsen fik formanden ordet og takkede for en god sæson, derefter var der pokaler til Klubmestrene. Jacob var desværre ikke med men Jonna tog imod sin pokal og holdt en fin tale! Og SÅ kom vi til Flemming og hans velfortjente whisky (sponsoreret af Spar Nord Sæby)!!!
Tusinde tak til matchsponsor Sæby Fiske-industri og alle spillere!
Stort tillykke til vinderne!
På vegne af caféen og bestyrelsen vi vi takke for god opbakning og støtte fra medlemmer, sponsorer og gæster!!!