Så er det i hvert fald blevet sommer, – det kan vi tydeligt se på den farve græsset begynder at tage: Det gule overtager det grønne, men vi holder selvfølgelig teesteder og greens grønne i det omfang vandingsanlægget kan følge med. Det giver selvfølgelig en reducering i timeforbruget på klipning, men det går over på at håndvande diverse greenspletter og justere vandingsanlæg, buskrydning diverse steder og generel oprydning.

Vi har desværre haft en lækage på vores teestedsklipper (sprunget hydraulikslange), så derfor er der kommet svidningsskader på forgreens på 7, 10 og 12 og dameteested 12. Disse skader vil vi komme til at se et stykke tid.

Som alle kan se ligger der et kabel på tværs af fairway 8 op til hul 11. Dette ligger ikke for at genere spillet, men vi har haft en kabelfejl på fairway 8 som desværre ikke sådan lige kan findes, da vi hverken har tegninger eller nogle i klubben der kender beliggenheden af samlingerne i jorden. Kablet vil blive gravet ned når det vejrmæssige tillader det og vi kan fjerne tørv uden at de tørrer ud for os efterfølgende.

Ønsker Jer alle en fortsat god sommer og ferie for de der måtte være så heldige :-)

/Greenkeeperne
Jens