Weekenden stod på Danmarktsturneringen for vores Sportstruppe og det endte med en HELT speciel oplevelse for en af vores spillere – nemlig Jakob Beck Thiessen. 3. division spilleren slog det ultimative slag på hul 9 i Frederikshavn under søndagens kamp! Det blev selvfølgelig fejret med manér og se lige hans store smil!! Stort tillykke, Jakob!
Highlights fra weekenden:
Ingrid, holdkaptajn for Dameholdet, fortæller om damernes weekend:
”Lørdag viste vejret sig fra sin allerbedste side, solen skinnede og temperaturen var over 22 g. så runden krævede at væskedepoterne blev holdt ved lige under runden. Vi skulle på udebane mod Dronninglund.
Vi spillede mod nogle rigtig hyggelige modstandere, hvor der var god stemning holdene imellem.
Det blev en spændende match, som først blev afgjort på hul 18 for vores 1. single, med en sejr til Sæby, årets første sejr til holdet på 5-4.
Søndag var vi igen på udebane mod Frederikshavn. Fra starten var vejret fint næsten ingen vind og overskyet, men der var lovet regn senere på dagen og det måtte vi sande, at det hold stik, det endte med at blive en meget våd omgang. Denne dag måtte vi se os slået, med 8-1.
Hvor er det fint at komme ud og spille på andre baner, for så kan man konstatere, at vores egen bane er i super flot stand, både teesteder, fairways og greens.”
Ungdomsholdet taber ude mod Himmerland og taber ude mod Dronninglund. Der er dog en weekend mere og de kan nå at få lidt på kontoen.
Herrer 3. division taber ude mod Dronninglund og taber ude mod Frederikshavn. Ligger på delt 2. plads i puljen.
Herrer kval. rækken taber ude mod Løkken og deler kampen mod Blokhus og er på en flot 2. plads i puljen.
Godt kæmpet, alle sammen! Vi glæder os til runde 3 i august!!!