Fredag eftermiddag og aften bød på både golf og hyggeligt samvær. Med sol og perfekte forhold var stemningen helt i top fra start til slut.

Der var flere konkurrencer på banen, og den største præmie kunne vindes på hul 14 – en hole in one med 1 års forbrug af Faxe Kondi på højkant.

Efter runden samledes vi i klubhuset til kolde øl, gode snakke og lækker mad fra caféen. Her blev dagens vindere også fejret med præmier sponsoreret af Albani.

Aftenen blev rundet af med en spændende ølsmagning med besøg af Jørgen Rüdinger, som underholdt med anekdoter og visesange – en oplevelse for både ølentusiaster og nybegyndere.

Alt i alt et super hyggeligt arrangement med fokus på det, vi samles om i klubben: fællesskabet, caféen og det gode samarbejde.

Tusind tak til Jørgen, Peter og Albani for en rigtig god aften!