Nyt fra bestyrelsen

Bestyrelsesmøde mandag den 12. oktober 2020

Økonomi:
Vi holder et skarpt øje med økonomien, og er fortrøstningsfulde ift. årets resultat. Det ser netop nu rimeligt ud.

Momskompensation
Resultatet af arbejdet omkring momskompensation og 153 medlemmers gaver i 2019 har medført en ekstraordinær indtægt på kr. 50.000 til klubkassen. Denne anvendes til en ny pumpe til vores vandingsanlæg.
Efterfølgende er projektet for 2020 igangsat og vi har nået flere ned 140 gavegivere også i år.
Beløbet fra gaver anvendes til nye golfbiler til den nye sæson

Investering i nye maskiner
Vores maskinpark kræver løbende vedligeholdelse/nyinvestering for at opretholde vores gode bane. Der er besluttet at investere i nye klippeled, ruller, slicer og sprøjte til sæsonen 2021.

4golf
I kølvandet på informationen omkring ophør af 4-Golf ordningen kan vi meddele, at bestyrelsen sonderer mulighederne for deltagelse i et andet samarbejde med golfklubber i Nordjylland. Der forventes en afklaring inden for en måneds tid. Der kommer naturligvis information om dette så snart der er noget konkret.

Elite 2021
Der tilmeldes 1 ungdomshold, 1 damehold og 1 herrehold i kvalifikationsrækken/Danmarksturneringen
Herrernes førstehold forbliver i 3. division

Generalforsamling
Vi holder et vågent øje med de generelle anbefalinger ift. Covid19 og regeringens anbefalinger og vil afholde denne så snart det er os muligt. Pt. Anbefales det ikke os at afholde det.

Banestrategi
Flere medlemmer har spurgt ind til vores banestrategi. Den er hængt op i klubhuset for interesserede at se.
Det skal tilføjes, at det er strategi 2030 og at formålet er en mere vedligeholdelsesvenlig golfbane, der er mere spilbar for bogey-spilleren og stadig svær for scratchspilleren.

Café
Det er med ærgrelse vi har modtaget Rikkes opsigelse. Vi vil i løbet af november måned starte søgningen af en ny forpagter. Allerede har interesserede henvendt sig, så vi er fortrøstningsfulde.

Strategiseminar
Bestyrelsen mødes igen 31. oktober, hvor der skal arbejdes med langsigtede projekter