Vi nærmer os sæsonens afslutning, og det betyder naturligt nok lidt mindre aktivitet i klubben. Men der er stadig spændende nyt fra caféen:


Julefrokoster i uge 48
Caféen tilbyder julefrokoster til golfrelaterede grupper i uge 48 – onsdag, torsdag, fredag og lørdag.
Har I lyst til at samle holdet, klubben i klubben eller jeres faste spillegruppe, så ring eller kig forbi caféen og lav en aftale. Vi glæder os til at skabe en hyggelig og velsmagende oplevelse for jer.


Marianne fortsætter i 2026
Marianne, som mange af jer har mødt i caféen, startede i år – og det har vist sig at være et rigtig godt match!
Bestyrelsen og Marianne er derfor enige om at fortsætte samarbejdet i 2026.

Vi sætter stor pris på Mariannes engagement, både i køkkenet, bag disken og som kollega. Hun har gjort caféen til ”sin egen” og løst alle opgaver med godt humør og stort overskud.
Vi glæder os til at bygge videre på den succes, som sæson 2025 har været – og til at byde på endnu mere hygge og god mad i det nye år.


Vi ønsker jer en god afslutning på sæsonen – og håber at se mange af jer til julefrokosterne i uge 48!