Klubhus

–        Fra torsdag den 29. oktober er der krav til brug om mundbind indendørs i klubhuse (som er et offentligt tilgængeligt rum) – bemærk at dette krav også gælder bagrum og proshop!
Dette gælder ikke for arbejdspladser såsom greenkeeperfaciliteter og sekretariat, men når personalet bevæger sig i fx den øvrige del af klubhuset skal dette håndhæves.

Bemærk at sekretariatet har nedsat sin åbningstid til mandage og onsdage kl. 10.00-13.00. I kan dog altid komme i kontakt med Inge på mail saeby@golf-klub.dk (besvares alle hverdage) eller telefon 98467677.

 

–        Vær opmærksom på max. 10 spillere i klubhuset/på terrasserne. Bænkebordene vil fjernes, således der er plads til max. 10 personer på hver terrasse.

–        Der forefindes håndsprit tilgængeligt flere steder i klubhuset – bl.a. ved touch-skærme.
Et lille trick: I kan benytte Jeres DGU-kort til at klikke på skærmen, – så behøver I ikke bruge fingrene

 

Café

–        Forsamlingsforbuddet gælder med max. 45 personer i caféen, dog max. 10 pers. pr. gruppe (bord)
Bortset herfor er retningslinjerne som hidtil.

Bemærk Rikke har sidste åbningsdag lørdag den 31. oktober. Herefter fortsætter hun med mad i og ud af huset frem til 28. februar 2021.

 

Anbefalinger til golfspilleren

–        Har du brug for dit scorekort?
Hvis ikke anbefaler vi du bekræfter din tid via Golfbox-appen og dermed undgår touchskærm og klubhus inden runden

–        Hold minimum 1 meters afstand til andre spillere

–        Medbring håndsprit og afsprit jævnligt hænderne

–        Begræns så vidt muligt berøring af flagstangen eller andre kontaktpunkter som berøres af mange personer

–        Og er du syg/har symptomer skal du naturligvis blive hjemme

 

Træning

Jakob har afsluttet sin sæson, og der vil dermed ikke være mere træning i år.
Dog kan han altid kontaktes på tlf. 20326866.
Der vil komme åbningstider i løbet af efteråret. Disse vender vi tilbage med.

Driving Range er åben indtil videre. Boldene samles ind af frivillige og vaskes i boldautomaten.
Bemærk max 10 spillere af gangen på driving range

 

Turnering

Vi har ikke flere turneringer eller arrangementer på programmet i indeværende år.
Det er vort håb at gennemføre en generalforsamling så snart restriktionerne tillader det, og vi holder os naturligvis løbende ajour på dette punkt – men uden at vil udsætte nogen for risici forbundet hermed.

 

Læs de fulde anbefalinger på DGU’s hjemmeside her:
https://www.danskgolfunion.dk/artikel/anbefalinger-til-golfklubberne-26-oktober-2020

 

Og hjælp os alle sammen med at overholde retningslinjerne – som DGU udtrykker det er vi jo yderst heldige, at vi fortsat har mulighed for at dyrke vores elskede sport.

Pas på Jer selv og hinanden

På bestyrelsens vegne,
Mange hilsner fra Inge