I weekenden var Sæby Golfklubs 2. herrehold taget til Blåvandshuk for at spille kvalifikationsspil om oprykning til 5. division. Vejret viste sig fra sin gode side på forni, og spillerne kom rigtig godt fra start. Der var optimisme og gode takter hele vejen rundt.
På bagni blev forholdene mere udfordrende med tiltagende vind og regn, hvilket stillede større krav til koncentration og præcision. Spillet forblev tæt og spændende helt frem til sidste putt, hvor det hele skulle afgøres.
Heldigvis gik det vores vej – og med en flot 6. plads i det samlede regnskab sikrede holdet sig den ønskede oprykning til 5. division.
Dermed kan vi i 2026 glæde os over, at Sæby Golfklub har hele tre hold med i divisionerne:
- 1. herrehold i 3. division
- 2. herrehold i 5. division
- Seniorholdet i 3. division
En stor tak og et stort tillykke til hele holdet for en stærk indsats og en velfortjent oprykning.











