Par3-banen er ved at få lidt ekstra opmærksomhed.
Par3-banen er en vigtig del af golfklubben – det er her alle møder golf for første gang. Derudover er den rigtig god til træning og bruges flittigt af en del af vores medlemmer.
Vi har haft ønsker om at udvikle på vores Par3-bane i noget tid og er nu kommet i gang med arbejdet.
Der etableres to teesteder på hvert hul, således at man på en runde oplever 12 “forskellige” huller. Desuden kommer der nye, større måtter med bedre spilleoverflade. Der kommer nye bunkers et par steder, og et par andre bliver sløjfet.
Alt ovenstående udføres med henblik på at tilbyde en oplevelse, som kommer så tæt på golfspillets mange aspekter som muligt.
Vi glæder os til at se det endelige resultat!