Søndag den 19. april blev årets åbningsturnering, sponsoreret af Sparekassen Danmark, afviklet med stor succes. Hele 100 spillere deltog og var med til at skabe en dag præget af godt spil, godt humør og en rigtig hyggelig stemning.
Dagen begyndte med morgenmad og standerhejsning, hvor klubbens formand benyttede lejligheden til at rette en særlig tak til vores mangeårige og trofaste sponsor, Sparekassen Danmark, for den store opbakning og støtte.
Selve turneringen blev spillet i klassisk forårsvejr – en smule køligt, men tørt – og banen fremstod i flot stand. Stemningen var høj hele dagen, og både under og efter runden blev deltagerne forkælet med lækker forplejning og flotte præmier, generøst stillet til rådighed af vores sponsor.
Vi vil gerne sige en stor tak til alle deltagere for en fantastisk dag – og samtidig ønske et stort tillykke til dagens vindere.
Med denne vellykkede start ser vi frem til en spændende og forhåbentlig lige så vellykket sæson.




























