Holdkaptajn Ingrid fortæller følgende:
“Lørdag d. 21. august spillede vi ude mod Hjørring, vejret viste sig fra sin allerbedste side med sol og dejlig varmt. Det blev nogle rigtig hyggelige matcher, hvor alle kæmpede med alle kræfter, hvilket desværre ikke var nok til en sejr, men et nederlag på 7-2.
Søndag var vi igen heldige med vejret, næsten ingen vind og sol fra morgenstunden. Modstanderen var Dronninglund, som vi vandt over i første spillerunde med en lille margen, så nu var der lagt op til nogle spændende matcher, og vi kæmpede med næb og klør. Denne gang kunne vi heldigvis kalde os for vindere af matchen med en sejr på 7-2.”
Vi er så STOLTE af alle vores hold! Godt kæmpet af ALLE! Vi glæder os til næste år!